Inden mennesket bliver født ind i menneskeverden, er Ånden og Gud én enhed. Ånden er en del af den kærlighed der binder treenigheden sammen.
Når mennesket skabes i menneskeverden har det ånden med sig, og under vejs i skabelsen i moderlivet, modtager mennesket sin sjæl.
Efter fødslen skabes menneskets jeg. Menneskets peronlighed skabes dels ud af sjælens kræfter, og dels ud fra menneskets møde med den omgivende verden.
Igennem sin erobring af verden forsvinder menneskets forbundethed med Gud. Nu er mennesket på en måde alene i menneskeverden, uanset dets forældres kærlighed og omsorg.
Derfor er målet for ethvert menneske at genetablere sin forbundetheden med Gud. Her er kærligheden både til sig selv og andre mennesker helt essentielt – en kærlighed der er betingelsesløs overfor ALLE andre mennesker. Er kærligheden der ikke, vil mennesket aldrig kunne opnå at blive forbundet med Gud. Fordi kærligheden er kraften der etablerer forbundetheden med Gud. Normalt opstår følelsen af kærlighed i forhold til andre mennesker, og det er netop også denne følelse af kærlighed mennesket skal have til Gud.