Indenfor kristendommen har der altid været en diskussion om hvorfra det onde i verden kom fra.
I 200-tallet knæsætter Justin Martyr det kristne dogme om det onde på følgende måde:
“Selve skabelsen har sin årsag i Guds godhed. Den skabte verden er derfor god og fuldkommen, dvs.
uden noget ondt. Det onde kommer udelukkende fra menneskets frie vilje; mennesket kan som frit
væsen vælge det onde og er derfor selv ansvarlig for, at synden kom ind i verden.”
Men denne argumentation fra Justins side, mener jeg er forkert. Hvis vi forestiller os at et menneske
står nede i en forretning, så kan det kun vælge mellem de eksisterende varer der er på hylderne. Og
på samme måde, må det onde eksistere som en reel kraft i verden inden mennesket kom ind i
verden.
Mennesket kan jo ikke vælge noget der ikke eksisterer, og det onde kunne ikke vælges hvis det onde
ikke allerede fandtes. Det var jo ikke mennesket der indeholdt det onde. Efter at have skabt Adam og
Eva velsignede Gud dem begge (1 Mos. 1,28)
Derfor eksisterede årsagen til splittelsen mellem Gud og mennesket allerede inden mennesket valgte
at spise af æblet fra kundskabens træ. Dette træ der var skabt og placeret i Paradiset inden
mennesket kom. Bemærk at træet der giver kundskab om godt og ondt, viser paradisets
dobbeltrolle. Den første rolle var som et beskyttet hjem for mennesket, hvor det kunne vandre med
Gud. Men hvis mennesket skulle udvikle sig måtte paradisets anden natur komme i spil, nemlig som
fødselshjælper for menneskets indgang til menneskeverden. Det var først efter at mennesket havde
forladt paradiset, at mennesket fik børn, mennesket var efter opholdet i paradiset blevet voksent.
Ved at mennesket spiste af kundskabets træ, fik mennesket evnen til at skelne mellem godt og ondt.
Og dermed var mennesket rede til at gå ud af paradiset og ind i menneskeverden. For det onde var
tilstede i menneskeverden, og mennesket ville gå til grunde hvis det ikke havde fået evnen til at
skelne mellem godt og ondt. Og derfor var det nødvendigt at mennesket spiste af frugten. At Gud
blev sur på slangen over at den havde fremprovokeret den uungåelige uddrivelse fra paradiset er
forståelig. Det har nok været Guds plan, at det var mennesket der af egen vilje skulle vælge at spise
frugten fra træet, og ikke at det var en anden kraft (slangen), der satte begivenhederne i gang.