Tag: Sjælen

Jeg vil skrive om sjælen og dens betydning/rolle for den spirituelle udvikling. Det er vigtigt at have kontakt til sin sjæl gennem den spirituelle udvikling, da det er sjælen der har kontakten til, dels de kollektive erfaringer som menneskeheden indeholder, og dels har sjælen kontakt til det guddommelige. Igennem sjælens kontakt med det guddommelige, ved sjælen også hvilken vej personen i menneskeverden skal betræde. Sjælen har nogle gange adgang til evner tildelt af det guddommelige. De kollektive erfaringer som sjælen har adgang til, kommer til udtryk igennem religionerne. Det er ikke ligegyldigt hvilken religion mennesket vælger, men man skal tage udgangspunkt i den religion som man er født ind i. Det er nødvendigt fordi bevidstheden afspejler den måde hvorpå mennesket dykker ned i sin religion. Og bevidstheden afspejler bl.a. den religion som man er opvokset med, enten bevidst eller ubevidst. Ved at dykke ned i religionen, mener jeg at det forudsætter en bevidst samtale med den religiøse tekst, og ikke bare en ureflekteret bogstavlæsning.

Hos alle mennesker, er deres sjæls mål, at blive genforenet med Gud. Hvor adskillelsen mellem mennesket og Gud bliver symboliseret af Adam og Eva.

Alle sjæle er forbudne med hinanden

I min første vision så jeg en firkant med mange øjne der lyste som af ild. Det samme billede optræder hos Hildegard i hendes vision om sjælens pilgrimsvandring. Her skriver hun:

“Jeg så et vældigt strålende lys, der flammede som af talløse øjne, og som med sine fire hjørner nåede ud mod de fire himmelretninger.”

Det som både jeg og Hildegard ser, er her “stedet” hvor sjælene bor inden de skal ned i en menneskekrop. Øjnene symboliserer det guddommelige der omslutter disse sjæle.  Sjælene er her omsluttet af Gud, og dermed uadskillige. Fra dette himmelske sted går der en lysstråle ned til det ufødte barn, gennem sit hoved. Det er via denne lysstråle at Gud blæser sjælen ned til sin bolig hos fosteret inde i livmoderen.

Denne lysstråle bliver aldrig gennem hele livet afbrudt. Og dermed er sjælen i mennesket forbundet på den ene side med alle andre sjæle, og på den anden side med det guddommelige. På mystisk vis er det via denne forbindelse at Gud bor i mennesket. Og det gælder alle mennesker.

Det er kun via denne forbindelse at Gud kan gribe ind i menneskeverden. For den guddommelige verden er adskilt fra menneskeverden. Hvis Gud kunne gribe ind i menneskeverden var der ingen menneskeverden.

Når forbindelse til det guddommelige sker via hovedet, er det også her at mennesket blokerer for kontakten til Gud. Generelt kan man sige at blokeringen sker på mange måder, dels ved at mennesket lader sit jeg dominere sin tilværelse, og dels prøver at skabe sig et billede af Gud.

Menneskeverden er kendetegnet ved at mennesket er adskilt fra Gud, og det er jeget der styrer og skaber denne verden. I den bibelske fortælling sker adskillelsen mellem den guddommelige og menneskeverden via “syndefaldet”, hvor jeg bevidstheden træder frem, både i form af at Adam og Eva opdager at de er nøgne, og de får kundskab om godt og ondt. Kundskaben om ondt er et grundvilkår i menneskeverden. For det onde der sker i verden, er et resultat af jeget, der forsøger at være som en gud i menneskeverden. Menneskeverden er ikke en reel verden, da den ikke eksisterer før mennesket bliver født, og heller ikke når mennesket forlader denne verden. Den eneste verden der altid eksisterer er Guds.

 

Vandringen

Sjælens ønske om at blive genforenet med Gud, skaber hos mennesket, en mere eller mindre bevidst uro og længsel efter “noget”.

Søgen efter dette “noget” har mange udtryk, det kan være søgning i menneskeverden. Men hurtigt viser dette sig ikke at være en farbar vej.

Der er mange der definerer dette “noget” som er større end sig selv, og ikke er af denne verden.

Hvis søgningen efter dette “noget” ikke bliver gjort til en bevidsthed om sjælens længsel efter foreningen med Gud, så har vi balladen.

Når rejsen ikke sker bevidst er faren, at den enkelte “shopper” imellem hvad man hører fra bekendtskabskredsen, af tilbud om “spirituel indsigt”. Mange af disse tilbud har karakter af social accept. Personen fortsætter sin individuelle rejse, og som skaber af sit eget religiøse verdensbillede. Men vil så næsten aldrig opnå en forening med Gud.

Der er tre spor mennesket skal gå af i sin bestræbelse på at opnå sjælens forening med Gud.  Det ene spor er meditation, det andet er bøn og et tredje er læsning af biblen.

Biblen

Her kan man med fordel fordybe sig i Det Nye Testamente, sammen med læsningen af litteratur af de mange kristne mystikere der findes. De kristen mystikkere har en forståelse af sammenhængen mellem biblens tekst. Den personlige vandring sammen med biblen.

Meditation

Som redskab til at opnå en indsigt i sig selv, er meditation et vigtigt redskab. Her skal lære at høre efter.

Bøn

Det er vigtigt at begynde at få en bøns praksis. Ikke at forstå som en envejs kommunikation fra mennesket og op til Gud, men som et fortroligt forhold, mellem to der er ligedannet.

 

Sjælen